Sillehoved om besøg fra storken: Den var på udflugt for sjov
Foto: Jens-Erik Larsen

10. SEP 2017 • 12:41 • AF TOMMY KAAS

Sillehoved om besøg fra storken: Den var på udflugt for sjov

Lidt kongelig har man da lov at være, sagde den hvide stork med sine dannebrogsfarvede røde ben og fløj til Rønne. Her satte den sig på en skorsten og var sur, for Dronningen var sejlet hjem med Dannebrog.

Sådan skrev naturvejleder Søren P. Sillehoved i denne uge i Bornholms Tidende, efter at en stork havde sat sig for at slå et smut forbi Bornholm.

Ynglende hvide storke er sjældne i Danmark, men meget almindelige i Polen hvor man stadig har gammeldags drevet landbrug, forklarer Søren Sillehoved.

Der har dog en halv snes år været et såkaldt storkeprojekt i Skåne, og derfra flyver storkene ofte væk og tager på svingture.

– Der blev set en lille flok hvide storke på øen for en måned siden, og en flok på hundrede kredsede over Nexø for et par år siden, fortæller han

– De svenske storke trækker ikke om efteråret til Sydafrika. De laver bare for sjov lange udflugter og tager ruten Bornholm til Nordtyskland. Derfra flyver storkene til Lolland og tager med ”fugleflugtslinen” over Storstrømsbroen og Øresundsbroen tilbage til Sverige. De vender altid tilbage til de andre storke i Skåne.

– Storken tog sig et hvil under mellemlandingen i Rønne søndag aften, fortæller Søren Sillehoved.

Se video fra besøget herunder:



SENESTE NYHEDER

19. JAN 2018 • 18:19 FOR ABONNENTER
Fredagens leder: Bornholmerne skal have særbehandling
19. JAN 2018 • 17:02 FOR ABONNENTER
Vi vil arrangere miniferier uden for sæsonen
19. JAN 2018 • 14:30 FOR ABONNENTER
Kæmpe billedgalleri: Kig ind i det nye campus
19. JAN 2018 • 13:13 FOR ABONNENTER
Juleskib og gebyrer: Her er Molslinjens svar til bornholmerne

MEST LÆSTE BORNHOLM

18. JAN 2018 • 08:31
Indbrud i Rønne-butik

Mest læste