Aura Dione vil stoppe med at lave popmusik
Pressefoto

8. SEP 2017 • 14:21 • AF JAKOB MARSCHNER

Aura Dione vil stoppe med at lave popmusik

Den bornholmske sangerinde Aura Dione vil stoppe med at lave popmusik. I stedet vil hun dyrke andre genrer.

– Jeg har valgt at slå popkunstneren ihjel. Den Aura, som på en eller anden måde har skrevet alle de her popsange, hun skal noget andet nu, siger den 32-årige sangerinde i programmet Toppen af poppen, som TV 2 viser på søndag.

I stedet har hun tænkt sig at gå helt andre veje rent musikalsk, uddyber Aura over for Danmarks Radio.

– Jeg tror, at det er vigtigt for alle mennesker at udvikle sig. Det er dér, at livet bliver ved med at være værdifuldt. Både karrieremæssigt og menneskeligt har jeg et enormt behov for at føle, at det, jeg laver, bliver ved med at være relevant, siger hun.

– Jeg skal kunne stå 100 procent inde for det, jeg laver. Og derfor er det nu tid til, at jeg bevæger mig videre, siger Aura Dione.

Hun ønsker ikke at fortælle, hvilken retning hendes musik nu vil gå i. Men hun lover, at man kommer til at få smagsprøver på hendes nye til, når hun drager på turné i starten af det nye år.

Aura Dione brød for ti år siden igennem med hittet Something From Nothing og har siden da udgivet tre album og vundet adskillige priser både herhjemme og i udlandet, ligesom hun har toppet hitlisterne i Tyskland, Østrig og Polen.



SENESTE NYHEDER

23. NOV 2017 • 16:31 FOR ABONNENTER
Socialdemokrat takker af: Jeg stiller næppe op igen
23. NOV 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

22. NOV 2017 • 18:05 FOR ABONNENTER

Kjellberg: Nu kan jeg stå og råbe på sidelinjen

22. NOV 2017 • 17:17 FOR ABONNENTER

Ove har været med siden 60’erne

Mest læste