Når Molslinjen kommer: Nordmænd skal sikre stabilt internet på færgerne
Pressefoto

8. SEP 2017 • 08:55 • AF JAKOB MARSCHNER

Når Molslinjen kommer: Nordmænd skal sikre stabilt internet på færgerne

Molslinjen mener at have fundet den rigtige måde at sikre stabit internet på færgerne, når selskabet begynder at sejle til Bornholm om knapt et år.

Leverandøren bliver det norske firma Spectro Remote, som ifølge Molslinjen allerede har sikret stabilt internet på selskabets hurtigfærger over Kattegat.

– Vi mener at have fundet den bedst mulige løsning på en ret kompliceret udfordring, og den teknologi sender vi med Express 1 til Bornholm, siger Jesper Skovgaard, kommerciel direktør i Molslinjen.

Udfordringen består i at skyde internet næsten 35 kilometer ud over vandet og ramme en hurtigfærge, som bevæger sig med op mod 70 kilometer i timen. Løsningen bliver en gyro-stabiliseret antenne på skibet og kraftige antenner på landsiden af både Bornholm og Sverige.

– Vi har vænnet os til, at vi kan være online overalt, og vi har lagt os i selen for at finde en løsning, som giver stabilt og brugbart bredbånd på færgen, siger Jesper Skovgaard.

Molslinjen tager sin første tur mellem Rønne og Ystad den 1. september 2018. Inden da skal Molslinjens teknikere på tur til Rønne og Ystad for at finde de mest optimale steder at sætte antenner op på land.

SENESTE NYHEDER

21. FEB 2018 • 21:30
Nyker får ikke en kiosk
21. FEB 2018 • 20:00 FOR ABONNENTER
Kandidat til formandsposten: LO skal have større profil
21. FEB 2018 • 18:30 FOR ABONNENTER
Kunsthåndværkere skal også have klynge
21. FEB 2018 • 14:41 FOR ABONNENTER
Bornholms energiplan kan få eksperthjælp til spotpris
21. FEB 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
21. FEB 2018 • 13:00 FOR ABONNENTER
Parkeringsplads ved idrætshal spiller nøglerolle

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. FEB 2018 • 07:54
Cafeejer må udsætte åbning

Mest læste