Kan du spille? Byorkester mangler syv blæsere og en på percussion
Foto: Allan Rieck

8. SEP 2017 • 08:02 • AF HENRIK NIELSEN

Kan du spille? Byorkester mangler syv blæsere og en på percussion

Rønne Byorkester søger nye medlemmer og dét på adskillige instrumenter. Alle er velkomne, og man behøver ikke at bo i Rønne.

– Vi tæller i dag 16 voksne medlemmer, og vi mangler blandt andet en mere på tværfløjte, nogle klarinetter og trompeter eller kornetter, men også saxofoner og basuner eller tubaer vil være velkomne. Desuden er vi kun en på percussion, det vil sige trommer, klokkespil, triangel, bækkener med mere, og det er meget mere, end en person kan klare, fortæller formand Kaj Erik Mortensen.

Han tilføjer, at hvis man aldrig har spillet i et orkester før, eller det er længe siden, og man er usikker på, om man kan klare det, så kan man sikkert komme til at sidde tæt ved siden af en af de faste medlemmer, som spiller samme instrument eller stemme, og som gerne hjælper en til rette.

I spidsen for Rønne Byorkester står dirigent Mogens S. Dam, som har brugt sine erfaringer fra Malmø Opera, forestillinger i forbindelse med Svanekes byjubilæum og nytårkoncerter i Rønnes gamle elektricitetsværk til at højne orkestrets standard.

Har man spørgsmål, er man velkommen til at kontakte Mogens S. Dam eller Kaj Erik Mortensen.

SENESTE NYHEDER

20. NOV 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste