Rønne-roer slog til igen: Tre guldmedaljer ved DM på Kalundborg Fjord
Kate Petersen – tre guldmedaljer blev høsten ved Danish Open i Kalundborg

4. SEP 2017 • 10:14SPORT • AF KJELD LUNDBÆK

Rønne-roer slog til igen: Tre guldmedaljer ved DM på Kalundborg Fjord

Rønne-roeren Kate Petersens VM-satsning i coastal-klassen kører fortsat på skinner.

I denne weekend stillede hun således op i tre løb, alle på seks kilometer, ved de uofficielle danske mesterskaber/Danish Open 2017 i Kalundborg Fjord – og vandt dem alle.

Først gik det løs i doubleklassen med Julie Schou, Kate Petersens faste makker fra Danske Studenters Roklub, og den blev vundet sikkert med et forspring på 1:49 minut ned til nummer to.

Derefter gjaldt det firerklassen, som blev vundet i tiden 27:40 minutter. Her var forspringet ned til nummer to dog ”kun” på 52 sekunder.

– Til sidst deltog jeg i et singleløb og vandt også dette løb i tiden 31:11 minutter, selv om jeg var træt efter de to første løb, fortæller Kate Petersen. Afstanden ned til nummer to var her på 2:13 minutter.

Den næste udfordring for den 27-årige Rønne-roer er et internationalt doublestævne i Barcelona – en god opvarmning til den VM-tur, der skal sætte kronen på værket den 23.-24. september i Frankrig.


SENESTE NYHEDER

21. FEB 2018 • 21:30
Nyker får ikke en kiosk
21. FEB 2018 • 20:00 FOR ABONNENTER
Kandidat til formandsposten: LO skal have større profil
21. FEB 2018 • 18:30 FOR ABONNENTER
Kunsthåndværkere skal også have klynge
21. FEB 2018 • 14:41 FOR ABONNENTER
Bornholms energiplan kan få eksperthjælp til spotpris
21. FEB 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
21. FEB 2018 • 13:00 FOR ABONNENTER
Parkeringsplads ved idrætshal spiller nøglerolle

MEST LÆSTE SPORT

Mest læste