Nu skal husbådene til Hasle: Vi afventer svar om placeringen
Foto: Jens-Erik Larsenn

23. AUG 2017 • 13:05 • AF MADS WESTERMANN

Nu skal husbådene til Hasle: Vi afventer svar om placeringen

Efter adskillige forsinkelser ser det nu ud til, at de første tre af ti planlagte husbåde ankommer til Hasle Havn.

Det vil angiveligt ske i løbet af september måned, hvor de tre både i første omgang skal placeres et andet sted i havnen end der, det oprindeligt var planlagt.

Det oplyser Kent Kure Johnsen, der er direktør for Baltic Seaside Bornholm Aps – firmaet bag det ambitiøse husbådsprojekt. Han tager dog det forbehold, at Bornholms Regionskommune giver tilladelse, og at den nye placering lever op til de hidtidige krav.

Ifølge lokalplanen for husbådene og Hasle Havn er det meningen, at de ti projekterede husbåde skal placeres på vestsiden af molen for enden af Vesthavnsvej.

Imidlertid er de nødvendige anlæg i form af bro, kloakering og strøm endnu ikke blevet færdigbygget, og derfor er det nu nødvendigt at finde en alternativ placering til de første husbåde.

– Vi har spurgt kommunen og Hasle Havn, om der kunne findes en midlertidig placering, som lever op til de samme krav, og nu afventer vi kommunens svar, siger Kent Kure Johnsen i onsdagens udgave af Bornholms Tidende.

Læs historien i onsdagsavisen.

SENESTE NYHEDER

20. NOV 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste