Peter Madsens bagland: Vi lukker ikke – men...
Foto: Scanpix

14. AUG 2017 • 14:49 • AF MADS WESTERMANN

Peter Madsens bagland: Vi lukker ikke – men...

– Vi lukker ikke ned, men vi er tvunget til at køre videre på nedsat blus.

Sådan siger Christoffer Meyer, pressetalsmand for Raketmadsens Rumlaboratorium, i mandagens udgave af Bornholms Tidende.

Rumlaboratoriet havde, indtil den hjemmebyggede ubåd UC3 Nautilus sank fredag formiddag og den efterfølgende fængsling af Peter Madsen, planlagt at raketten Flight Alpha skulle sendes til vejrs fra opsendelsesområdet øst for Nexø.

Christoffer Meyer vil ikke afskrive, at det, trods fængslingen af en af projektets nøglepersoner og tabet af det vigtigste støttefartøj, UC3 Nautilus, vil lykkes folkene bag rumlaboratoriet at få opsendt en raket i år, men han erkender samtidig, at chancerne er meget små.

– Man skal aldrig sige aldrig, men hvis vi skal være realistiske, så ser det ikke let ud for os at nå en opsendelse på denne side af nytår, siger han til Bornholms Tidende.

Læs historien i mandagsavisen.

SENESTE NYHEDER

26. MAJ 2018 • 06:22 FOR ABONNENTER
NB Bornholm skal vinde i dag: Vi har noget at bevise
25. MAJ 2018 • 16:10 FOR ABONNENTER
Det nye Nexø Mole er rykket et skridt nærmere
25. MAJ 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
25. MAJ 2018 • 12:34 FOR ABONNENTER
Fredagens leder: Tak for turen, Lasse

MEST LÆSTE BORNHOLM

25. MAJ 2018 • 08:50
Tyv stjal 380 kvadratmeter loft

Mest læste