Nu i Klemensker: Kamp mod motorsportsbane er igen i gang
Foto: Allan Rieck

11. AUG 2017 • 20:31 • AF HOLGER LARSEN

Nu i Klemensker: Kamp mod motorsportsbane er igen i gang

Bornholms Motor Sport havde næppe fået meldt ud, at klubben ønsker at etablere en folkeracebane på Bolbyvej i Klemensker, før kampen imod banen blev indledt.

Dermed gentages billedet fra Aakirkeby, hvor naboer og naturvenner gik sammen om modstanden mod at placere banen i Aakirkeby Plantage, et projekt som kommunen herefter skrinlagde tidligere på året.

I Klemensker foregår modstanden i regi af foreningen Bevar naturområdet Torpe bakker, der har en gruppe på Facebook og nu har arrangeret en underskriftsindsamling imod etableringen af en motorbane.

Efter motorsportsklubbens udmelding tager debatten for alvor fart.

Susanne Danig, der ejer Birca – Bækkelund International Residency Center for Artists på Bolbyvej, skriver på Facebook blandt andet:

"Jeg vil lige gøre alle opmærksomme på, at Bornholms Motorsport er fast besluttet på at gøre alt hvad de kan for at lægge deres bane her i Torpe Bakker. Det vil få konsekvenser for den dejlige natur herude, men alle i Klemensker vil sandsynligvis også blive berørt at støjgenerne, hvis det lykkes dem at overbevise kommunalbestyrelsen".

Fredag formiddag havde 100 skrevet under mod folkeracebanen, blandt dem dog også mange, der ikke bor i området.

Læs mere i Bornholms Tidende fredag.


SENESTE NYHEDER

22. SEP 2017 • 19:02 KUN FOR ABONNENTER
Reportage: Udenfor Sæsonen er udsolgt - kom med til premieren her
22. SEP 2017 • 17:03 KUN FOR ABONNENTER
Reportage: Kom med til flygtninges og bornholmeres kulturmøde
22. SEP 2017 • 16:02 KUN FOR ABONNENTER
Trine har reden parat: Nu har Nyker også en stork
22. SEP 2017 • 15:03 KUN FOR ABONNENTER
Dagens navn: Poul på 68 styrer træningen før Almindingsløbet
22. SEP 2017 • 12:57 KUN FOR ABONNENTER
Fredagens leder: En lokalavis skal være...lokal

MEST LÆSTE BORNHOLM


Mest læste