Raket-Madsen efter kæmpe drama: Ked af at ubåden er sunket
Foto: Scanpix

11. AUG 2017 • 12:46 • AF JAKOB MARSCHNER

Raket-Madsen efter kæmpe drama: Ked af at ubåden er sunket

– Jeg har det fint. Jeg er lidt ked af det. Det er klart. "Nautilus" er gået ned.

Det siger opfinder Peter Madsen, hovedmanden bag det ene af Nexøs raketprojekter og ejeren af den ubåd, der tidligt fredag sank efter at have været genstand for en omfattende eftersøgning i Øresund.

Det var tekniske problemer, der gjorde det umuligt at komme i kontakt med ubåden, fortæller han på Dragør Havn, hvor politiet afhørte ham og senere kørte ham væk fra.

– Jeg var på en prøvetur, hvor jeg legede med nogle ting på ubåden. Så kom der en fejl på en ballasttank. Det var ikke særligt alvorligt, før jeg begyndte at reparere på det, og så blev det meget alvorligt, siger Peter Madsen til Ritzau.

Da han begyndte at løse problemet, begyndte ubåden at tage vand ind. Peter Madsen åbnede derfor alle luger og lagde sig op i overfladen, fortæller han til BT. Derfra gik det stærkt.

– Så tog det cirka 30 sekunder for Nautilus at synke, siger han.

Da Peter Madsen blev fundet, stod det samtidig klart, at han var alene ombord på ubåden. Ifølge adskillige bulletiner var en journalist med ham ombord, men det viste sig ikke at passe.

Den svenske journalist blev i stedet sat af i København torsdag aften, før Peter Madsen stævnede alene ud i Øresund, fortæller Ole Theill, vagtholdsleder ved Forsvarets Operationscenter, til TV2.

To redningshelikoptere, 10 skibe fra Forsvaret og rigtig mange private både tog fra fredag morgen del i eftersøgningen.

Jeg er ok, men jeg er ked af, at min båd er væk. Jeg ser den nok aldrig igen,« siger han iført flyvevåbnets heldragter og et varmetæppe, om sin ubåd, der sank et par sømil ude for Køge Bugt.

P

SENESTE NYHEDER

23. AUG 2017 • 07:44
Svensker stjæler tre øl
23. AUG 2017 • 07:40
Rønnebo står bag bedrageri

MEST LÆSTE BORNHOLM

22. AUG 2017 • 04:14
24-årig mand stukket i maven

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste