Nummer 50 er netop rundet: I Svaneke får du penge for at fjerne din tv-antenne
Foto: Eigil Jensen

11. AUG 2017 • 08:04 • AF ELISABETH KROGH

Nummer 50 er netop rundet: I Svaneke får du penge for at fjerne din tv-antenne

Tv-antenner og paraboler pynter ikke i gadebilledet, mener byforeningen Svanekes Venner.

Derfor har Bevaringsfonden for Svaneke en ordning, hvor man giver et kontant tilskud på 1.000 kroner til husejere i bevaringsområdet, der fjerner deres synlige tv-antenne eller parabol.

- Vi har netop fejret, at antenne nr. 50 er fjernet hos Nadja Tollet i Fiskergade 9. Det skete ved, at Bevaringsfondens kasserer, Aja Braid, overrakte en buket blomster og sagde tak for endnu et bidrag til forskønnelsen af byen, siger Henrik Søby, formand for Svanekes Venner.

Kriterierne er enkle: Man gør opmærksom på, at man har en antenne, som man gerne vil fjerne, og så snart den er væk, udløses tilskuddet - uanset af hvem eller hvordan, den er fjernet, fortæller Henrik Søby.
Og det virker.

Bevaringsfonden vil stadig gerne opfordre til, at man fjerner overflødige antenner, som skæmmer husene i Danmarks Smukkeste Købstad. Henvendelse kan ske til formanden for Bevaringsfonden, Henrik Søby på mailadressen bevaringsfonden@svanekesvenner.dk.


SENESTE NYHEDER

17. NOV 2017 • 17:55 FOR ABONNENTER
Niels Christian har åbnet Bornholms mindste bageri
17. NOV 2017 • 15:26 FOR ABONNENTER
Fredagens leder: Det er demokrati på bornholmsk
17. NOV 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald
17. NOV 2017 • 13:05 FOR ABONNENTER
Bente Helms skal stå skoleret dagen før valget

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. NOV 2017 • 17:42
Ny børnehave åbner til april

Mest læste