Lige nu på ubestemt tid: Tavs svensker holder gade i Hasle spærret af

8. AUG 2017 • 13:47 • AF HOLGER LARSEN

Lige nu på ubestemt tid: Tavs svensker holder gade i Hasle spærret af

En gammel faldefærdig gård holder en del af Nørregade i Hasle afspærret, og kommunen ved endnu ikke, hvor længe det skal stå på til gene for trafikken i byen.

Den firlængede Poulsgård har det ikke godt, og bekymringen hos både kommunen og folk i Hasle går på, at bygningsdele falder ned på kørebanen.

– Vi har haft folk ude at kigge, og de vurderer, at der er grund til bekymringen, forklarer Palle Tourell, leder af erhverv og beredskab om baggrunden for, at Vej & Park i sidste uge rykkede ud med en afspærring.

Kommunen har forsøgt at komme i kontakt med ejeren, men det er ikke lykkedes.

– Der er ingen, der åbner. Det viser sig, at ejeren bor i Sverige. Vi har gjort, hvad vi kunne, men vi kan ikke få fat i ham, siger Palle Tourell, der forklarer, at det normale i den slags sager er, at ejeren får en frist til at udbedre situationen.

– Om han så vælger, efter samarbejde med os, at renovere eller rive bygningen ned, skal jeg lade være usagt. Vi ved ikke, hvad det ender med. Men nu skulle det være sådan, at der ikke sker noget, hvis bygningens stand bliver forværret. Vi bliver nødt til at have fat i ham og få lavet en aftale.

Men I kan vel ikke vente i ubegrænset tid?

– Nej, for afspærringen er en gene for trafikken. Hvis det ikke lykkes at få fat i ejeren, så er det klart, at vi på eller andet tidspunkt bliver nødt til at handle på egen hånd. Jeg kan ikke sætte nogen dato på, for vi har ikke rigtig nogen praksis for, at det ikke lykkes at få kontakt, siger Palle Tourell.

Læs meget mere om sagen i Bornholms Tidende tirsdag.


SENESTE NYHEDER

21. JUL 2018 • 18:53 FOR ABONNENTER
Hollænder: Det her er den bedste havn i Østersøen
21. JUL 2018 • 16:56 FOR ABONNENTER
Jennie fandt to slægtninge i Klemensker
21. JUL 2018 • 14:19 FOR ABONNENTER
Jehovas Vidner blev Sofias vej ud af frygten for himlen
21. JUL 2018 • 13:44
Flere dyr på vej til Bakkegård
21. JUL 2018 • 12:22 FOR ABONNENTER
Sommerfest med vokseværk vil gerne være større endnu
21. JUL 2018 • 10:50 FOR ABONNENTER
Lørdagens leder: Den sande nationalsport

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. JUL 2018 • 00:13
Video: Voldsom brand i Hasle
20. JUL 2018 • 09:35
Fire fartsyndere fanget
20. JUL 2018 • 17:17 FOR ABONNENTER

Bornholmske brandfolk på vej til svensk kæmpebrand

20. JUL 2018 • 16:04 FOR ABONNENTER

Østre Pilegård fremtidssikrer med stor udvidelse

Mest læste