Fra den analoge til digitale verden

SPONSORERET AF FOTOBOG.NU

Fra den analoge til digitale verden

Igennem de sidste mange år er analoge medier blevet til digitale medier, og lethed, hurtighed og fleksibilitet i digitaliserede billeder, musik, film osv. skal ses som grunden.
Grammofonpladen blev til Compact Disc. Lille og handy og med en klar og skarp lyd. Derefter blev det til mp3, så man ikke længere havde en fysisk musikkilde, men blot en afspiller som kan ligge i lommen. Og det samme skete også med billederne, hvor besværlige kameraer med lysfølsomme og dyre film, blev skiftet ud til små og mere kompakte digitale kameraer.

Fordelene ved de nye digitale kameraer var massive og man skulle ikke længere bekymre sig om prisen pr. klik, eller at komme ned til fotoforretningen for at få disse fremkaldt, uden at kende resultatet af billederne, før man stod med det endelige resultat i hånden.
Og det har vendt op og ned på verden, hvor meget store virksomheder som Kodak måtte gå fra miaomsætning til at dreje nøglen om og lukke.

Vi er vant til at det hele i dag foregår på computer og håndholdte enheder, og vi kan uploade og downloade og dele vores billeder på sociale medier, så alle kan få adgang til dem.

De seneste år har der dog vist sig en tendens som går i den modsatte retning. Altså fra det digitale og tilbage til det analoge igen.
Fotoforretningen Click Silkeborg beretter om en stigende efterspørgsel efter analog fremkaldelse, som i de ”gode gamle dage”, og ser et marked som åbner sig mere og mere i den retning. Derfor søsatte de en ny hjemmeside tidligere på året, hvor alle analogentusiaster kan bestille fremkaldelse af film online, og sende deres filmruller til forretningen i Silkeborg.

Som en af de få butikker i Danmark har Click i Silkeborg beholdt deres analoge fremkaldermaskine og det er tydeligt at den gamle sejlivede maskine er kommet på arbejde.
”Vi ser det også på vores online fototjeneste Fotobog.nu, hvor stadig flere personer sætter pris på at have sine billeder på papir. Her bliver det bare de digitale billeder, som kunderne har liggende, og som de vælger at designer fotobøger ud af”, siger Martin Jensen, indehaver af Click Silkeborg.

Butikken har haft sin online designservice siden 2013 og kan se en stærkere tendens til at danskerne ønsker at få de digitale fotografier omsat til fotoprint, og årsagen er ikke svær at finde ifølge Martin Jensen: ”Billeder hører bare ikke til på en harddisk. Husk på at det er minder vi taler om, og for nogle mennesker kan det være stærke minder som er værd at bevare. Derfor er et billede som fylder en hel side på en stor fotobog, bare en bedre oplevelse end når du ser det på en mobil eller computerskærm.”

Og når vi spørger ind til, hvorfor folk så ønsker at skyde billeder med analoge film, er svaret, at det er ligesom juleaften for kunderne, når de kommer og henter de fremkaldte billeder.
De entusiaster, som skyder analog, gør sig meget mere umage med udløseren, fordi hvert tryk jo koster penge. Og så opstår der samtidigt en spænding når de skal vente på at se resultatet. En spænding som gør hele fotooplevelsen sjovere.

De analoge billeder har også en helt anden opløsning end det digitale, da vi ikke længere taler om pixels. Og er det fremkaldt rigtigt og godt, så har det også en anden dybde lige som musikentusiasterne ligeledes siger om lyden på en LP.



Mest læste