Etapen: Hvis vi må ønske os én regnvejrsdag...
Foto: Berit Hvassum

24. JUL 2017 • 10:58SPORT • AF TOMMY KAAS

Etapen: Hvis vi må ønske os én regnvejrsdag...

På et tidspunkt så det ud til, at årets udgave af løbeugen Etape Bornholm kunne regne væk, men de seneste prognoser fra Danmarks Meteorologiske Institut peger på en noget mere regnfattig uge end først antaget.

Det glæder formand og event manager Claus Clausen fra Viking Atletik, som står foran at sende godt 2.000 løbere ud i det bornholmske landskab de kommende fem aftener.

Etape Bornholm afvikles med fem etaper i Hasle, på Dueodde, i Almindingen, på Hammeren og i Rønne, og hvis Claus Clausen kan ønske sig at få regnen placeret på én dag, så ved han godt, hvilken han vælger:

– Tirsdag på Dueodde, siger han.

– På dage med rigtig, rigtig godt vejr er der kæmpe trafikkaos på Dueodde, og så skal deltagerne parkere i lange rækker. Når vejret er mindre godt, kommer der knap så mange mennesker.

– Men altså, jeg vil selvfølgelig helst have sol i fem dage, indskyder Claus Clausen med et grin.

Det ser det ikke umiddelbart ud til, at han får. Her er femdøgnsprognosen fra DMI:




Mest læste