Medie: Magnus Cort har fundet et nyt hold

20. JUL 2017 • 16:40SPORT • AF TOMMY KAAS

Medie: Magnus Cort har fundet et nyt hold

I går var mediet Cycling News ude med rygter om, at Magnus Cort ikke forlænger sin kontrakt med cykelholdet Orica-Scott.

Og i dag erfarer Ekstra Bladet så fra kilder tæt på Tour de France-karavanen, at den 24-årige bornholmer skal køre for det kasakhiske hold Astana.

Kontrakten imellem parterne er ifølge Ekstra Bladet endnu ikke underskrevet, men ifølge avisen har Orica-Scott ikke kunnet diske op med et tilbud, der kunne matche det, som Magnus Cort har fået fra Astana.

Magnus Cort ønsker ikke at kommentere historien over for Ekstra Bladet, og heller ikke sportsdirektør Matt White har noget at sige til rygterne.

Cort har kontraktudløb den 31. december efter tre sæsoner på det australske hold.

Den tidligere toprytter Aleksandr Vinokurov er manager for Astana, som i forvejen har Jakob Fuglsang, Jesper Hansen, Michael Valgren og Jesper Hansen på lønningslisten.

Holdet har også ansat den danske sportsdirektør Lars Michaelsen.

SENESTE NYHEDER

21. FEB 2018 • 21:30
Nyker får ikke en kiosk
21. FEB 2018 • 20:00 FOR ABONNENTER
Kandidat til formandsposten: LO skal have større profil
21. FEB 2018 • 18:30 FOR ABONNENTER
Kunsthåndværkere skal også have klynge
21. FEB 2018 • 14:41 FOR ABONNENTER
Bornholms energiplan kan få eksperthjælp til spotpris
21. FEB 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
21. FEB 2018 • 13:00 FOR ABONNENTER
Parkeringsplads ved idrætshal spiller nøglerolle

MEST LÆSTE SPORT

Mest læste