Bornholms Politi: Følg hjemmeværnets anvisninger i trafikken
Foto: Allan Rieck

17. JUL 2017 • 14:22 • AF TOMMY KAAS

Bornholms Politi: Følg hjemmeværnets anvisninger i trafikken

Bornholms Politi opfordrer til, at turister og fastboende overholder og respekterer den trafikregulering, som er nødvendig ved mange af de forskellige arrangementer rundt omkring på Bornholm.

Af hensyn til trafikafviklingen opfordres bilisterne til at vise hensyn både over for medtrafikanter, de frivillige politihjemmeværnsfolk og de respektive arrangementer.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Bornholms Politi.

Politihjemmeværnsfolkene er til stede for at hjælpe og få trafikken til at glide og ikke for at genere nogen. Det henstilles derfor til trafikanterne, at respektere en eventuel forsinkelse, som uden trafikregulering ville være væsentlig større, lyder det fra ordensmagten.

– Uden de frivillige politihjemmeværnsfolk vil det være svært at gennemføre mange af arrangementerne, da Bornholms Politi ikke har ressourcer nok til at regulere trafikken i sommerhalvåret, siger vicepolitiinspektør Hans-Henrik Dam.

– Det er også værd at huske på, at politihjemmeværnsfolkene er indsat af politiet til at udføre en politimæssig opgave. Følger trafikanterne ikke politihjemmeværnsfolkenes anvisninger eller lægges der hindringer i vejen for udførelsen af deres tjeneste, så sidestilles det med samme handling overfor en polititjenestemand.

– På Bornholm er det heldigvis ikke ofte, at det sker, men når det sker, så bakker vi Politihjemmeværnet op og retsforfølger pågældende.

Kompagnichef Michael Stuhr fra Politihjemmeværnskompagni Bornholm fortæller, at sommeren er den travleste tid for hjemmeværnsfolkene.

– Og de mange events sammenholdt med mange turister på øen giver naturligt et større pres på trafikken, siger han.

– Opgaverne er mange for Politihjemmeværnet, men det mest synlige er trafikreguleringen ved og omkring de mange arrangementer. Politihjemmeværnet arbejder på politiets anmodning med at få trafikken afviklet til mindst mulig gene for arrangører og trafikanter.

SENESTE NYHEDER

MEST LÆSTE BORNHOLM


13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste