Barslund investerer en del af milliardformuen: Resten af Danmark er ikke i søgelyset
Kristian Barslund Jensen med sønnen Daniel på Nexø Havn. Foto: Berit Hvassum

17. JUL 2017 • 08:47 • AF TOMMY KAAS

Barslund investerer en del af milliardformuen: Resten af Danmark er ikke i søgelyset

Familien Barslund bag virksomheden Ocean Prawns i Nexø – Kristian Barslund Jensen og sønnerne Daniel og Martin – har bygget en formue på halvanden milliard kroner op på fiskeri efter rejer.

I et interview med Jyllands-Posten mandag fortæller familien om nogle af de investeringer, som man har gjort, og hvorfor de er geografisk placeret, som de er.

– Vi vil gerne investere i lokalsamfundet og skabe nogle flere job på øen, fortæller Daniel Barslund, som ud over at være medejer af og bestyrelsesmedlem i Ocean Prawns også er administrerende direktør i Svaneke Bryghus.

– Det ville jo være lidt trist, hvis vi skulle bo her alene på et tidspunkt, så vi investerer i Bornholms fremtid, siger Daniel Barslund til Jyllands-Posten.

Seneste projekt er Martin Barslunds vinforretning i Aakirkeby. Den skal suppleres med en vinmark, hvorfra der skal produceres lokal rød- og hvidvin. Det projekt skydes i gang næste år, men det ventes at tage tre til fire år, før der kommer en egentlig vinproduktion ud af det.

Familien Barslund har tidligere blandt andet kastet sig over lokale fødevarer som øl, havtorn og most, og investeringerne er udelukkende koncentreret mod Bornholm.

Daniel Barslund svarer således nej til Jyllands-Postens spørgsmål, om hvorvidt Ocean Prawns kunne forestille sig at investere i lignende projekter i andre dele af Danmark.

– Vi har en forkærlighed for Østbornholm generelt. Det er her, vi bruger vores penge, siger han.

SENESTE NYHEDER

25. SEP 2017 • 14:01 KUN FOR ABONNENTER
Mandagens leder: Politikere skal takkes fordi de bare gider
25. SEP 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM


Mest læste