Samaritter har fået tilskud fra Tryg Fonden
Samaritter på arbejde på Wonderfestiwall. Foto: Berit Hvassum

16. JUL 2017 • 10:10 • AF REDAKTIONEN

Samaritter har fået tilskud fra Tryg Fonden

TrygFonden har meldt ud hvilke projekter der har fået støtte i Region Hovedstaden i foråret 2017. Blandt modtagerne er Bornholms Frivillige Samaritter.

– Vi har søgt Tryg Fonden om en bevilling til et førstehjælpkursus og en hjertestarter, og vi har fået begge dele bevilget, udtaler gruppeleder Bernt Jensen.

– Vi er en ”ung” forening, der startede i 2015, men vi har samaritter, der har op til 25 års erfaring. Vi har en læge, flere sygeplejersker og social –og sundhedshjælpere, samt en stor gruppe med anden almen viden tilknyttet Bornholms Frivillige Samaritter.

– Det har været aktuelt med et førstehjælpskursus, da vi har fået mange nye samaritter hen over året. Vores kursus blev afholdt af instruktør Jan Meiner Vellev fra Førstehjælp-Bornholm.

– Vi har netop været samaritter under Folkemødet i Allinge. Vi har haft 19 samaritter, der har været på vagt torsdag fra kl. 10-24, fredag og lørdag fra kl. 9-24 og søndag fra kl. 9-16. Derudover har vi haft to samaritter på vagt om natten fra kl. 24-09.

– Vi har haft cirka 400 henvendelser under Folkemødet. Det var heldigvis ikke flere, når man tager i betragtning, at der var 100.000 mennesker i Allinge de fire dage.

– Vi har to samarittervogne, der nu begge er forsynet med en hjertestarter. Sidste år fik vi doneret en hjertestarter fra SSG, og nu har vi så fået en doneret af Tryg Fonden, siger Bernt Jensen.

– Vi kan allerede nu se, at vi får brug for en vogn endnu, da vi kommer ud for at skulle være tre steder på én gang. Den opgave skal vi også nok få løst.

– Vi er de eneste aktive samaritter på Bornholm, da både Røde Kors og Bornholms Brandvæsen har nedlagt deres samarittergrupper i år. Vi skal nok følge med efterspørgslen efter samaritter, siger Bernt Jensen.

SENESTE NYHEDER

21. JUL 2017 • 16:02
Den russiske ubåd bliver usynlig
21. JUL 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM


Mest læste