Så er der skrevet under: Træneren er på plads hos NB Bornholm
Foto: Jens-Erik Larsen

27. JUN 2017 • 17:22SPORT • AF JESPER GYNTHER

Så er der skrevet under: Træneren er på plads hos NB Bornholm

Det næste års tid vil det fortsat være Lasse Holmgaard, som styrer tropperne, når NB Bornholm tørner ud i Københavnsserien.

Nexø-træneren, som i efterhånden mange år har tegnet profilen for den østbornholmske klub, er nemlig blevet enig med klubbens ledelse om at forlænge kontrakten, som ellers udløb efter denne sæson.

Den 36-årige træner er glad for kontraktforlængelsen og ser frem til endnu et år, hvor håbet er igen at spille med om oprykningspladserne.

– Jeg er glad for, at vi kan fortsætte det lange stykke arbejde, vi har lavet for at få bygget holdet op, siger Lasse Holmgaard i tirsdagens udgave af Bornholms Tidende.

– Jeg synes, vi nu har skabt et træningsmiljø og et spilkoncept, som ligger på det helt rigtige niveau. Og vi føler også, at efter denne her sæson kunne det også sagtens bære, at vi kom op i Danmarksserien igen.

Mest læste