Søværnet følger russisk ubåd tæt forbi Bornholm
Arkivfoto: Sebastian Frost

19. JUN 2017 • 20:04 • AF TOMMY KAAS

Søværnet følger russisk ubåd tæt forbi Bornholm

En russisk ubåd blev mandag set sejle under Storebæltsbroen.

Det er ikke den gigantiske atomubåd TK-208, men en dieseldrevet lillebror på cirka 74 meter, der i øjeblikket bevæger sig gennem dansk farvand.

Men selv om der altså ikke er tale om verdens største atomubåd, som Søværnet går og venter på at få øjenkontakt med, så bliver der alligevel holdt godt og grundigt øje med den russiske ubåds færd gennem Danmark.

Ubåden blev mandag set sejle gennem Danmark, idet den sejler synligt i dansk farvand. Det skriver Ekstra Bladet, som har været i kontakt med Steffen Lund, vagtholdsleder ved Forsvarets Operationsservice.

– Som vi gør med nogle landes militærfartøjer, så eskorterer vi også denne ubåd tæt med vores eget skib, til den er ude af dansk farvand, siger han til avisen.

– Vi regner med at slippe den igen, når den er øst for Bornholm og dermed ude af dansk farvand, siger Steffen Lund til Ekstra Bladet.

Den russiske ubåd ventes at slippe for dansk selskab sent mandag aften eller tidligt tirsdag morgen, når den ventes at være forbi Bornholm.

SENESTE NYHEDER

23. MAJ 2018 • 20:21 FOR ABONNENTER
Socialudvalgets formand: Botilbud skal være det rette
23. MAJ 2018 • 16:15 FOR ABONNENTER
Lejerbo: Vi forhandler med en mulig køber
23. MAJ 2018 • 16:10 FOR ABONNENTER
Boligforening på randen af konkurs

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste