Magnus Corts kontrakt udløber i år: Her vil jeg gerne fortsætte karrieren
Foto: Scanpix

11. JUN 2017 • 09:21SPORT • AF TOMMY KAAS

Magnus Corts kontrakt udløber i år: Her vil jeg gerne fortsætte karrieren

Magnus Corts kontrakt med cykelholdet Orica-Scott udløber med udgangen af 2017, men den 24-årige bornholmer regner ikke med, at der bliver nogen problemer med at fortsætte på World Touren, cykelsportens øverste hylde.

Spørgsmålet er bare, hvilket hold der sikrer sig Magnus Corts eftertragtede underskrift.

– Jeg kunne godt tænke mig at fortsætte hos Orica, men vi må se, hvad der sker, siger Magnus Cort til Bornholms Tidende.

Magnus Cort har kørt for det australske cykelhold siden 2015. Han kom dertil efter et par succesfulde sæsoner hos det danske kontinentalhold Cult.

Lørdag tog han hul på etapeløbet Schweiz Rundt med en placering som nummer 50 på den seks kilometer lange prolog.

20. OKT 2017 • 08:24

Mand pissede på politiet

Mest læste