BHS-Almeborg henter sjetteplads i Belgien
Christoffer Lisson. Foto: BHS-Almeborg

5. JUN 2017 • 07:31SPORT • AF TOMMY KAAS

BHS-Almeborg henter sjetteplads i Belgien

Mens Jannik Hyldtoft kørte sig på podiet på den hjemlige cykelscene, gjorde cykelholdet BHS-Almeborg sig søndag også flot bemærket i Belgien.

Bornholmerholdet havde syv mand til start ved Memorial Philippe Van Coningsloo – et UCI 1.2-løb – og her kørte Christoffer Lisson en sjetteplads og 10 UCI-point hjem.

Løbet strakte sig over 180 kilometer, hvor en stor omgang på 106 km skulle gennemkørses, efterfulgt af fem gange 15 kilometer.

Løbet indeholdt både brostenspavéer og stejle stigninger, og cirka 35 mand kom til mål i en frontgruppe, som skulle spurte om sejren.

Her kunne Christoffer Lisson køre ind på en fin sjetteplads, mens Steffen Christiansen blev nummer 13.

Alexander Salby vandt hovedfeltets spurt og blev nummer 38. Alle syv mand fra holdet kom igennem løbet, som blev kørt med en gennemsnithastighed på 45 kilometer i timen, fortæller BHS-Almeborgs sportsdirektør Christian Andreasen.

Mest læste