29-årig død efter brand

31. MAJ 2017 • 07:50 • AF RITZAU / TOMMY KAAS

29-årig død efter brand

En 29-årig mand har natten til onsdag mistet livet på Rigshospitalet efter en brand i sit hus i Aakirkeby.

Det oplyser vicepolitiinspektør Peter Jørgensen fra Bornholms Politi til Ritzau.

– Han døde klokken 2.41 i nat af sine kvæstelser i forbindelse med branden, siger han.

De pårørende er underrettet.

Manden boede alene i huset i Jernbanegade og var den eneste, der var til stede, da branden brød ud.

Vagtchefen forklarede tidlig onsdag morgen, at det var en forbipasserende, som så røgen og fik tilkaldt brandvæsenet.

Politiet fik anmeldelsen om branden tirsdag aften klokken 19.26.

– Vi ved stadig ikke, hvordan branden er opstået. Teknikere fra Rigspolitiet er på vej, og det er dem, der skal undersøge det, siger Peter Jørgensen.

Branden startede formentlig på første sal.

SENESTE NYHEDER

23. OKT 2017 • 17:00
Pedaltramp mod cancer
23. OKT 2017 • 15:30 KUN FOR ABONNENTER
Sæsonen røget ind på en topplacering
23. OKT 2017 • 14:00 KUN FOR ABONNENTER
Mandagens leder: Det handler om personerne til et kommunalvalg
23. OKT 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

22. OKT 2017 • 14:04 KUN FOR ABONNENTER

Weekendens leder: En skål for Bornholm!

22. OKT 2017 • 11:47 KUN FOR ABONNENTER

Enighed: Store Torv fungerer ikke optimalt

Mest læste