Prespa prygler Rønne fB med tenniscifre
Foto: Berit Hvassum

27. MAJ 2017 • 17:21SPORT • AF TOMMY KAAS

Prespa prygler Rønne fB med tenniscifre

Efter 5-0 ved pausen lignede det den helt store afklapsning, da Rønne fB lørdag besøgte Prespa i Københavnsserien i fodbold.

To mål af Chriss Jacobsen tidligt i 2. halvleg fik dog afværget den værste blamage for rønnemandskabet.

Prespa fik til gengæld også nettet en enkelt gang i de sidste 45 minutter og sendte dermed Rønne fB hjem med tenniscifrene 6-2.

Kriseramte Rønne fB har dermed blot hentet ét point i de seneste fem kampe.

Mest læste