Fredning af Bornholms Kunstmuseum kommer næppe på tale
Foto: Allan Rieck

19. MAJ 2017 • 13:13 • AF TOMMY KAAS

Fredning af Bornholms Kunstmuseum kommer næppe på tale

Den indledte dialog mellem parterne omkring det forestående museumsprojekt på Helligdommen gør, at Det Særlige Bygningssyn ikke regner med, at en fredning af Bornholms Kunstmuseum kan komme på tale.

Det fortæller synets formand Lars Juel Thiis i et brev til borgmester Winni Grosbøll.

Om dialogen mellem Akademirådet, museet, regionskommunen og fondene skriver Lars Juel Thiis blandt andet:

– Jeg har tiltro til, at disse møder og initiativet til at fortolke Akademirådets og Det Særlige Bygningssyns indsigelser i en handlingsplan, som bl.a. indeholder en landskabelig analyse af museets omgivelser, vil bære frugt, og at en fredningssag derfor ikke vil komme på tale.

Lars Juel Thiis bemærker i brevet desuden, at hvis det skulle udvikle sig til en fredning af Bornholms Kunstmuseum, er det ikke lig med, at man ikke kan bygge på Helligdommen.

Museet ønsker en sammenlægning af Bornholms Museum og Bornholms Kunstmuseum, og en sådan vil også kunne lade sig gøre, selv om kunstmuseet skulle blive fredet.

Det er nemlig ganske naturligt, at ønsket om at ombygge museet for at tilpasse sig nutidens krav, opstår, bemærker Lars Juel Thiis.

– Dette vil være muligt, selv om en bygning er fredet. En bygningsfredning betyder således ikke altid det samme som ordlyden. Bygningerne skal kunne leve videre gennem brug og imødekomme nutidens krav og ønsker til tilgængelighed, arbejdsmiljø, etc., skriver han til borgmesteren.

SENESTE NYHEDER

20. JUL 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM


Mest læste