Bornholm hæver prisen på byggetilladelse: Det er både for dyrt og for langsomt
Foto: Berit Hvassum

18. MAJ 2017 • 07:43 • AF TOMMY KAAS

Bornholm hæver prisen på byggetilladelse: Det er både for dyrt og for langsomt

Sidste år kostede det 535 kroner at få sagsbehandlet en byggetilladelse på Bornholm, men i år har regionskommunen hævet prisen til 670 kroner i timen.

Det viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri, og prisstigningen på 135 kroner i timen i forhold til sidste år falder ikke i god jord hos byggeriets lokale formand Jens Koefoed.

– Når timeprisen stiger, så må vi også kunne forvente en bedre service, men desværre er den gennemsnitlige ventetid på en byggetilladelse steget fra 40 til 45 dage. Det er en ærgerlig udvikling, særligt fordi ventetiden i forvejen er lang, siger Jens Koefoed.

I Nordjylland kan Mariagerfjord Kommune sagsbehandle byggetilladelser til kun 307 kroner i timen, hvilket er den laveste timepris i hele landet, fortæller Dansk Byggeri.

– Set i det perspektiv, så er det både for dyrt og for langsomt her på øen, siger Jens Koefoed og uddyber:

– Kommunerne skal sagsbehandle efter de samme regler overalt i landet, og derfor er det svært at forstå, hvad der er årsagent til, at regionskommunens timepris er mere end dobbelt så høj som Mariagerfjords.

Hørsholm har landets højeste timepris på 914 kroner, mens 22 kommuner sagsbehandler byggetilladelsen uden beregning, lyder det fra Dansk Byggeri.

SENESTE NYHEDER

18. AUG 2017 • 06:29
Nye bump på vejen

MEST LÆSTE BORNHOLM


13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste