Lidl vil have lokale varer på parkeringspladsen
Foto: Berit Hvassum

20. MAJ 2017 • 06:28 • AF WILLIAM BRØNS PETERSEN

Lidl vil have lokale varer på parkeringspladsen

Lidl på Zahrtmannsvej i Rønne vil gerne, at der sælges lokale produkter på parkeringspladsen foran butikken. Det fortæller distriktschef Tina Christensen og butikschef Daniel Hansen til Bornholms Tidende.

– Det er salg fra parkeringspladsen, fordi vi er lidt låst af koncept og sådan noget. Men vi vil også gerne være en del af det bornholmske lokalsamfund, så vi har undersøgt, om ikke vi kunne få nogle aftaler på plads med nogle forskellige, spændende mindre producenter og varer, siger Daniel Hansen.

Endnu har butikken ingen aftaler på plads, men man er fortrøstningsfuld.

– Svaneke Chokoladeri har faktisk sagt, at det kunne være interesserede i at stå herude og lave noget is. Og vi har snakket med nogen, der har kontakt til folk med ost og fisk, så der er allerede lidt på tegnebrættet. Men der er ikke nogen aftaler – endnu. Men jeg tror da bestemt, at vi får det på plads inden ikke så længe, når vi er kommet i gang, og der er kommet mere ro på, siger Daniel Hansen.

Lidl slog torsdag dørene op til sin anden butik på Bornholm.

SENESTE NYHEDER

21. JUL 2017 • 16:02
Den russiske ubåd bliver usynlig
21. JUL 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM


Mest læste