Pizzeria i Rønne solgt
Foto: Scanpix

17. MAJ 2017 • 12:30 • AF TOMMY KAAS

Pizzeria i Rønne solgt

Bornholms Erhvervsmægler ved erhvervsmæglerne Steffen Lorentzen og Ole Rømer har solgt Rafaels Pizza i gågaden i Rønne.

Forretningen er solgt i lejede lokaler, og køberne Elvis Hodzic og Nedzad Lozic overtager en veldrevet forretning, lyder det fra ejendomsmæglerne.

De nye ejere ønsker at fortsætte samme koncept som den tidligere ejer, Sussi Espersen, i en årrække har opbygget, fortæller Steffen Lorentzen og Ole Rømer i en pressemeddelelse.

Forretningen er i dag baseret på take away, men der er i restauranten 20 til 30 siddepladser samt mulighed for udendørs servering i gågaden om sommeren.

Afståelsesprisen blev sat til 600.000 kroner, da Bornholms Erhvervsmægler fik forretningen til salg. Pizzeriaet ligger som nævnt i lejede lokaler, hvor den årlige husleje lyder på 82.800 kroner.

I 2016 omsatte forretningen for cirka to millioner kroner plus moms.


Elvis Hodzic og erhvervsmægler Steffen Lorentzen. Foto: Bornholms Erhvervsmægler



SENESTE NYHEDER

MEST LÆSTE BORNHOLM


Mest læste