Skattesag kan placere gæld på 170 mio. kr. hos bornholmske forbrugere
Foto: Jens-Erik Larsen

16. MAJ 2017 • 15:49 • AF TOMMY KAAS

Skattesag kan placere gæld på 170 mio. kr. hos bornholmske forbrugere

Et par skattesager ført af Danva – Dansk Vand- og Spildevandsforening – mod Skat følges tæt fra bornholmsk hold.

Sagen kan nemlig komme til at betyde, at bornholmske kunder kommer til betale for en udskudt skattegæld på 170 millioner kroner, der kan ende hos Bornholms Energi og Forsyning.

Det fortæller selskabets økonomidirektør Claes Graff.

Sagen stammer tilbage fra 2008 og omhandler en tvist om, hvordan man kan opgøre de skattemæssige indgangsværdier – det vil sige selskabets skattemæssige afskrivningsgrundlag.

På Bornholm er man uenig med Skat om værdier for mellem 700 og 800 millioner kroner, fortæller Claes Graff.

– Det er ikke en sag, vi kører selv. Det er brancheforeningen, der kører den, men vi følger den tæt, siger han.
– Lige nu har Danva udvalgt et par prøvesager, som er i landsretten. Hvis branchen ender med at tabe, betyder det altså, at vores udskudte skat stiger med 170 millioner kroner.

Og det kan være et hårdt slag mod Bornholms Energi og Forsyning, der – som oplyst i Bornholms Tidende mandag – kæmper hårdt med en gæld i størrelsesordenen 1,2 milliarder kroner.

Skattesagen er ikke en decideret trussel mod selskabet, pointerer bestyrelsesformand Lars Goldschmidt.

Men:

– Det er kunderne – Bornholms spildevand- og vand- og varmeforbrugerne – som kommer til at betale dét mere, siger Lars Goldschmidt.

– Det er en vigtig sag, for der er en reel risiko for en stigning i udgifterne.

Og Lars Goldschmidt er ikke just optimistisk på branchens vegne.

– Som i alle sager med Skat er der en betydelig risiko for, at man taber den, siger han.

Læs hele historien i Bornholms Tidende.

SENESTE NYHEDER

23. OKT 2017 • 17:00
Pedaltramp mod cancer
23. OKT 2017 • 15:30 KUN FOR ABONNENTER
Sæsonen røget ind på en topplacering
23. OKT 2017 • 14:00 KUN FOR ABONNENTER
Mandagens leder: Det handler om personerne til et kommunalvalg
23. OKT 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

22. OKT 2017 • 14:04 KUN FOR ABONNENTER

Weekendens leder: En skål for Bornholm!

22. OKT 2017 • 11:47 KUN FOR ABONNENTER

Enighed: Store Torv fungerer ikke optimalt

Mest læste