Brugsen sælger ud med rabat: Lukningen kan blive rykket frem
Foto: Berit Hvassum

13. MAJ 2017 • 19:01 • AF HOLGER LARSEN

Brugsen sælger ud med rabat: Lukningen kan blive rykket frem

Når denne weekend er ovre, er det slut med at tage nye varer hjem, og fra på mandag begynder Lokal Brugsen i Nyker at sælge varerne med rabat.

Det oplyste uddeler Torben Severinsen på generalforsamlingen i denne uge, hvor det blev endeligt vedtaget at lukke byens brugs.

Brugsen lukker senest den 31. maj, men det kan altså også blive tidligere.

Den 1. juni bliver skiltene på facaden pillet ned, og der bliver mange andre ting, der skal afvikles. Lokal Brugsen er allerede fjernet fra brugsens reklamer.


Mest læste