Café udskyder åbning efter naboklage
Foto: Anna Gudmann

13. MAJ 2017 • 06:14 • AF ANNA GUDMANN

Café udskyder åbning efter naboklage

Jan Christiansen forventede at åbne Café Skansen i Arnager i morgen søndag med et arrangement med både mad, drikke og levende musik.

Til hans ærgrelse kommer det ikke til at ske. I stedet må han udskyde åbningen af sin café på Skansen lidt endnu.

Det er den sjette sæson, Café Skansen er åben, og hvor Jan Christiansen står bag disken.

Han får hjælp mange forskellige steder fra, blandt andet fra sin familie, og denne sæson skulle være det første år, hvor der skulle ske noget nyt. Derfor har han købt en container, som står bag ved hans cafévogn.

– Jeg kunne se nogle nye muligheder. Jeg har brugt flere tusind på container og blomster og det hele, siger Jan Christiansen.

Han fortæller, at han havde forestillet sig, at han blandt andet kunne holde endnu flere grillfester og lave et slags loungeområde. Der sker i forvejen mange sociale ting på pladsen ved caféen.

Klage fra nabo
Men det er ikke alle, der er glade for den nye, sølvgrå container. Jan Christiansen fortæller, at en nabo til Café Skansen har indsendt en klage over containeren til kommunen, og at naboen har fået medhold.

– Jeg har fået dispensation for vognen, men Fredningsnævnet vil ikke give dispensation til containeren, fortæller Jan Christiansen.

Derfor kan den ikke blive stående, og Jan Christiansen har derfor ikke mulighed for at åbne sin café søndag, som han havde planlagt.

Et af problemerne for caféejeren er, at han mangler et sted at opbevare sine frysevarer.

Levnedsmiddelstyrelsen har bestemt, at han ikke må opbevare dem i sit eget hjem, hans tidligere løsning er ikke længere en mulighed, og i vognen er der ikke plads.

Jan Christiansen ved endnu ikke, hvornår det bliver muligt at åbne op for gæster.


SENESTE NYHEDER

18. AUG 2017 • 06:29
Nye bump på vejen

MEST LÆSTE BORNHOLM


13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste