Christiansen sikker på mindst en bronzemedalje
David Daugaard og Mathias Christiansen er i semifinalen ved EM i Kolding. Arkivfoto

28. APR 2017 • 22:27SPORT • AF KJELD LUNDBÆK

Christiansen sikker på mindst en bronzemedalje

Få timer efter det skuffende nederlag i mixed double sammen med Sara Thygesen rejste bornholmske Mathias Christiansen sig, da han sammen med David Daugaard kvartfinale-besejrede de fjerdeseedede russere Ivanov og Sozonov i herredouble ved EM i badminton i Kolding.

Det betyder, at Mathias Christiansen er sikker på mindst en bronzemedalje, når han lørdag går på banen for at spille semifinale mod de topseedede landsmænd Mathias Boe og Carsten Mogensen.

David Daugaard og Mathias Christiansen, der er sjetteseedede i EM-turneringen, vandt fredagens kvartfinale med 21-15, 19-21 og 21-15.

I andet sæt førte de to danskere 14-9, og i tredje sæt førte de også stort med 17-10, da Ivanov og Sozonov fik nogle lette point og reducerede til 14-18 og 15-19. Så tog David Daugaard fat, og vinderbolden var en fræk svipserv hen over hovedet på en chanceløs Sozonov.

TV2 Sport sender fra EM-semifinalerne med start kl. 10.45.

Mest læste