Arbejdsnedlæggelse på slagteriet
Foto: Berit Hvassum

21. APR 2017 • 09:16 • AF ANDERS LILJEROTH

Arbejdsnedlæggelse på slagteriet

En stor del af medarbejderne på Danish Crowns slagterier, herunder også på Bornholm, har nedlagt arbejdet som en reaktion på urafstemningen om overenskomsterne 2017. Det oplyser Danish Crown.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, vi står i lige nu. De kommende dage vil vores kunder, og i sidste ende forbrugerne i både Danmark og udlandet, komme til at kigge langt efter vores varer. Samtidig har vores leverandører rigtig mange slagteklare grise gående i deres stalde, så arbejdsnedlæggelsen giver ikke bare Danish Crown problemer, siger Søren F. Eriksen, CEO i Danish Crown Pork.

På grund af de tre helligdage i forbindelse med påsken var Danish Crown mellem to og tre dage bagud med slagtningen af grise allerede inden arbejdsnedlæggelserne. Derfor var kapaciteten øget på slagterierne frem mod sommerferien, men i stedet for at få indhentet det tabte vokser efterslæbet nu time for time, skriver Danish Crown på deres hjemmeside.

Det er DI, der har forhandlet overenskomsten på vegne af Danish Crown og de øvrige danske slagterier. DI og NNF kunne ikke blive enige om en ny overenskomst ved de direkte forhandlinger, og derfor blev medarbejderne på slagterierne omfattet af Forligsmandens mæglingsskitse.

- Mæglingsskitsen betød blandt andet, at reglerne om systematisk overarbejde også blev aktuelle for Danish Crowns medarbejdere. Derfor satte vi os allerede i sidste uge sammen med de tillidsvalgte, hvor vi gennemgik mæglingsskitsen og diskuterede de mulige konsekvenser. På baggrund af mødet konkluderede vi i fællesskab, at det nærmest er utænkeligt, at Danish Crwon kan komme i en situation, hvor det giver mening at benytte sig af systematisk overarbejde. Men det var desværre ikke nok til at undgå arbejdsnedlæggelser, siger Søren F. Eriksen.

Helt konkret betyder arbejdsnedlæggelserne, at over 100 kunder ikke får leveret de varer de har bestilt, mens over 250 landmænd har fået aflyst afhentning af grise.

På Bornholm bliver der normalt ikke slagtet svin om fredagen, så ingen dyr står lige nu og venter på at blive slagtet.


SENESTE NYHEDER

25. JUN 2017 • 17:40SPORT
Bornholmsk nedtur ved DM i cykling
25. JUN 2017 • 08:46
Røg og påkørsel

MEST LÆSTE BORNHOLM

25. JUN 2017 • 08:46
Røg og påkørsel

Mest læste