Ny cykelforretning i Nexø holder lørdagsåbent

20. APR 2017 • 17:10 • AF ANNA GUDMANN

Ny cykelforretning i Nexø holder lørdagsåbent

Henrik Lund har interesseret sig for cykler, lige siden han begyndte at cykle, og nu har han udvidet sin interesse til et butikslokale.

Allerede nu holder hans nye butik, Søkkel, åbent efter aftale, og fra den 22. april vil butikken være åbent hver lørdag fra klokken 10-13 i Smallegade i Nexø.

– Hele min familie er selvstændig, så det var oplagt, at jeg også blev det, siger han.

Alligevel har Henrik Lund tænkt sig at beholde sit fuldtidsjob som maler, og derfor vil der fremover kun være åbent efter aftale om lørdagen og i ferierne.

Det er hans indtryk, at flere mener, at der mangler en cykelforretning i Nexø, men Henrik Lund holder fast i, at han gør det af interesse. Han gør det heller ikke for at tjene penge.

– Jeg ville nok have flere kunder, hvis jeg havde valgt de billigere produkter og cykler, men jeg vil have kvalitet fremfor kvantitet, siger han.

– Både tøjet og cyklerne er i den dyrere ende uden at være alt for dyre.

Henrik Lund fik lokalerne for knap en måned siden. Sidste uge fjernede han pappet fra vinduerne, og der er produkter i butikken, selv om han stadig mangler nogle af cyklerne.


SENESTE NYHEDER

25. SEP 2017 • 14:01 KUN FOR ABONNENTER
Mandagens leder: Politikere skal takkes fordi de bare gider
25. SEP 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM


Mest læste