Netto lukker butikken den 15. maj
Netto i Nexø lukker i 14 dage. Foto: Allan Rieck

12. APR 2017 • 14:50 • AF ANNA GUDMANN/ANDERS LILJEROTH

Netto lukker butikken den 15. maj

Den 15. januar var der sidste åbningsdag i den tidligere Netto-butik i Allinge. Kort efter begyndte nedrivningen, så en ny og moderne forretning kunne skyde op samme sted.

Den nybyggede Netto-butik i Allinge åbner igen den 12. maj. Og så er det Nexøs tur.

Netto i Nexø udvider med en lagerbygning. Det fortæller Marianne Kjøller, distriktschef for Netto og Dansk Supermarked, som begrundelse til gravemaskinen, der står bag Nettos lokaler.

– Vi er ved at optimere butikken, siger hun.

Marianne Kjøller bekræfter desuden, at butikken holder lukket i 14 dage frem fra mandag d. 15. maj. Det forventes, at butikken holder lukket til d. 31. maj.

–Det er fordi vi skal have nye kølere, malet butikken og simpelthen have en omfattende renovering af butikken, siger Marianne Kjøller.

Hun fortæller, at håndværkerne, der står bag projektet, er de samme, som arbejder på Netto i Allinge. Det projekt skal være færdig før Netto i Nexø kan starte på renoveringen af butikken.

Det er blandt andet derfor, Netto vælger at bygge om i starten af turistsæsonen i stedet for i vinterhalvåret.

– Vi gør det, fordi vi vil være klar til turistsæsonen. Det er ikke helt op til os, hvornår vi vil renovere, det afhænger af håndværkerne. Det er svært at vide, hvornår det rigtige tidspunkt er, siger hun.


Netto i Nexø får snart en ny lagerbygning og gennemgår en optimering. Foto: Berit Hvassum
Netto i Nexø får snart en ny lagerbygning og gennemgår en optimering. Foto: Berit Hvassum



Mest læste