Anika fra Nyker blev europamester

10. APR 2017 • 15:39SPORT • AF KJELD LUNDBÆK/FRANK KLITGÅRD

Anika fra Nyker blev europamester

Europamesterskaberne i karate i Cluj i Rumænien blev en kæmpe triumf for de ni bornholmere, der var med på det danske landshold.

Det største resultat blev opnået af Anika Petersen. Nyker-pigen, der i 2015, fik Bornholms Tidendes Talentpris, levede op til de forventninger, denne pris lægger på modtageren skuldre. Hun fik guld i individuel kumite (kamp) og kan nu kalde sig europamester.

SE BILLEDER FRA KARATE-TRÆNING HER

Jens Vilhelmsen, der også er træner i karateklubben i Rønne, viste selv vejen, da han fik sølv i individuel kumite og bronze i holdkonkurrencen i rotationskumite. Desuden blev det til en syvendeplads i individuel kata.
Mari Kok Madsen, Kira Kruse og Kathrine Petersen fik sølvmedaljer i kumite for hold.

Det samme opnpåede Jacob Vilhelmsen Dino Ljajic, ligesom Jacob Vilhelmsen fik en bronzemedalje i individuel kumite.

Mark Pelsen og Anika Petersen besatte begge en femtepålads i kata.

Casper Egmose Hansen nåede ikke frem til medaljekampene i en meget stor og hård pulje, men fik en god oplevelse og blev en del erfaringer rigere ved at være med i et så stort stævne.

Danmark blev den fjerdebedste nation ved europamesterskaberne med ti guldmedaljer, ni sølvmedaljer og ni bronzemedaljer.

Chabert dommer i finalerne
Brian Chabert, international dommer og træner i Rønne Karate Klub, fik også bevist sit værd ved at dømme mange af EM-finalekampene – noget, der kræver både overblik og stor dygtighed.



Mest læste