Jacob Ludvigsen er død
Jacob Ludvigsen viste Ekkodalen frem som sit yndlingssted i starten af marts. Foto: Jens-Erik Larsen

2. APR 2017 • 17:34 • AF TOMMY KAAS

Jacob Ludvigsen er død

Journalist, reklamemand, forfatter og rebel Jacob Ludvigsen er død i dag på Rigshospitalet efter et ildebefindende midt i København grundet en sprængt hovedpulsåre.

Han var omgivet af sin kone gennem 46 år, Elizabeth Løvegal, og døtrene Freja Ludvigsen og Camille Blomst, sine fire yngre søskende og sin bedste ven. Han sov stille ind i en alder af 69 år.

Det oplyser familien i en pressemeddelelse.

– Da han i går fik det dårligt, var det på vej til reception på sin nyeste bog om kød i samarbejde med Slagteren på Kultorvet. Efter et meget travlt arbejdsliv med ord stoppede på han toppen af sin karriere, fortæller familien.

Jacob Ludvigsen, der har været en engageret borger på Bornholm siden 1972, efterlader sig ud over kone og døtre to svigersønner, som han holdt meget af, og børnebørnene Katinka, Corfitz, Sne, Nat og Syv, og et væld af gamle og nye venner og kollegaer i alle aldre.

En flot karriere
Jacob Ludvigsen, der var en af idémændene bag Christiania og Squash-reklamerne, blev udlært på Skive Folkeblad, hvorefter han rykkede videre til Ekstra Bladet og Information.

I 1967 begyndte han på DR's Børne og Ungdomsredaktion.

Her lavede han "Peberkværnen" sammen med blandt andre Jesper Klein. Med opfordringer om kondomautomater på skolerne og indkøb af heroin på gaden endte det kontroversielle tv-program med at blive taget af igen.

I 1971 skabte han Hovedbladet, hvor han også mødte Elizabeth Løvegal.

Jacob Ludvigsen betegnes yderst arbejdsom. Han udgav desuden en selvbiografi, "Hobbit i Habit", og senest færdiggjorde han udgivelsen af Korsbæk Tidende sammen med Matadors 99-årige opfinder, Lise Nørgaard.

SENESTE NYHEDER

21. NOV 2017 • 06:43 FOR ABONNENTER
Rekordstort opbud til mindehøjtidelighed
21. NOV 2017 • 06:15
Afstemning: Hvem vinder valget?

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. NOV 2017 • 06:15
Afstemning: Hvem vinder valget?
20. NOV 2017 • 13:11 FOR ABONNENTER

René Danielsson: Hun vil bare have mig ned med nakken

20. NOV 2017 • 12:46 FOR ABONNENTER

Mandagens leder: Kunsten at kunne tælle til 12

Mest læste