Nyt job? Bliv gartner på Christiansø
Foto: Berit Hvassum

31. MAR 2017 • 15:01 • AF ANDERS LILJEROTH

Nyt job? Bliv gartner på Christiansø

Nu søger Christiansø Administration en gartner, der har lyst til at passe og pleje øens grønne arealer. Det fremgår af et jobopslag fra Forsvaret.

- Slow living, mindful living, simple living er efterspurgte livsværdier i et stadig mere travlt og stresset samfund. Så har du og din familie overvejet at bo og leve på en anden måde, er muligheden hér, lyder det i jobannoncen.

Som gartner bliver man en del af et hold på 10 håndværkere, der arbejder indenfor alle håndværksdiscipliner, hvor opgaverne er, at drive og vedligeholde de fredede bygninger og fæstningsværker, samt sikre forsyningen af el, varme og vand til beboere og besøgende på Christiansø.

Den primære opgave bliver, som øens gartner/grøn mand, at passe og pleje øens grønne arealer, men der kan også komme andre faglige opgaver til, som for eksempel renovation, transport og rengøring.

Stillingen indebærer også, at man skal indgå i øens brandberedskab med brand og redning, og i den forbindelse skal man gennemføre uddannelse til brandmand og efterfølgende til røgdykker.

- For dig, din ægtefælle/samboende og børn kan vi tilbyde et helt særligt sted, hvor jeres børn kan blive undervist i trygge og velnormerede rammer på øens lille skole fra 0. - 7. klassetrin, skrives der fra Forsvaret, der ser ansættelsen som en pakkeløsning.

- Der kan være mulighed for, at vi kan tilbyde din ægtefælle/samlever en deltidsstilling til løsning af andre opgaver, som vi har brug for, og som passer til kompetencerne hos din ægtefælle/samlever. Det kan være indenfor turistservice, formidling og rengøring, og derudover kan I måske selv byde ind med egen virksomhed som f.eks. kunst, kunsthåndværk, nethandel, naturvejledning, forskning, forfatterskab med videre.

Ansøgningsfristen er den 24. april 2017, og forventet ansættelsestidspunkt er den 1. juni 2017 eller hurtigst muligt derefter.

Se stillingsopslaget her

SENESTE NYHEDER

23. OKT 2017 • 17:00
Pedaltramp mod cancer
23. OKT 2017 • 15:30 KUN FOR ABONNENTER
Sæsonen røget ind på en topplacering
23. OKT 2017 • 14:00 KUN FOR ABONNENTER
Mandagens leder: Det handler om personerne til et kommunalvalg
23. OKT 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

22. OKT 2017 • 14:04 KUN FOR ABONNENTER

Weekendens leder: En skål for Bornholm!

22. OKT 2017 • 11:47 KUN FOR ABONNENTER

Enighed: Store Torv fungerer ikke optimalt

Mest læste