Magnus Cort i superform: Nu venter nye store udfordringer

21. MAR 2017 • 07:44SPORT • AF TOMMY KAAS

Magnus Cort i superform: Nu venter nye store udfordringer

Efter et veloverstået Milano-Sanremo, hvor Magnus Cort med sin 11. plads præsterede den bedste danske placering i mange år, er bornholmeren klar til nye store cykelløb i denne uge.

Fredag gælder det E3 Harelbeke, og søndag er det Gent-Wevelgem, der er på programmet. Begge har status af belgiske semiklassikere.

Ugen efter er det så en af de helt store opgaver, der venter for den 24-årige bornholmer, når han er til start i forårsklassikeren Flandern Rundt. Senere venter også Paris-Roubaix den 9. april.

Og Magnus Cort har imponeret tidligt på sæsonen i år, hvor han har hentet to flotte sejre og et hav af topplaceringer allerede.

Ved Milano-Sanremo var der stor ros til ham og hans unge holdkammerat Caleb Ewan, der viste Orica-Scotts farver frem på flot vis.

– At de i deres første Sanremo er med i spurten og så tæt på at vinde, er et godt tegn for fremtiden. I en alder af 22 og 24 år har de mange Milano-Sanremo foran sig, siger sportsdirektør Matt White til holdets hjemmeside.


Mest læste