Chefredaktøren: Søren Schow har aldrig stået stærkere end nu
Foto: Jens-Erik Larsen

20. MAR 2017 • 15:55 • AF TOMMY KAAS

Chefredaktøren: Søren Schow har aldrig stået stærkere end nu

Godt 48 timer efter Venstres mistillidserklæring står Søren Schow – pudsigt nok – stærkere end nogensinde før.

Det mener Bornholms Tidendes chefredaktør Søren Christensen.

– Det kan godt være, han ikke sælger billetter i det politiske cirkus, det er nok Schows største problem, men han giver åbenbart ikke op, skriver Søren Christensen i mandagsavisens leder.

I kølvandet på Venstres udmelding om, at man har mistet tilliden til Søren Schow som spidskandidat frem mod kommunalvalget i november, har Søren Schow vist nye sider af sig selv, mener Søren Christensen.

– Derfor er det om ham, sympatien samler sig lige nu, skriver han.

Venstres tidligere viceborgmester, Steen Colberg Jensen, skrev på Facebook i weekenden, at "hvis jeg havde været medlem af Venstre, ville jeg have mødt op til den ekstraordinære generalforsamling og udtrykt min tillid til kommunalbestyrelsesgruppen og mistillid til bestyrelsen".

Dermed – konkluderer Søren Christensen – mener Steen Colberg altså, at der ikke er noget galt med Søren Schow men med bestyrelsen, og den analyse kunne der sagtens være noget om.

– Ikke mindst set i lyset af, at Venstre-bestyrelsen vælger at fyre en spidskandidat i 11. time uden at have en ny klar i kulissen, lyder det fra Søren Christensen.

Læs meget mere om sagen i Bornholms Tidende.

SENESTE NYHEDER

24. APR 2018 • 18:15 FOR ABONNENTER
Opfordring: Ryk foreningshus til hallen
24. APR 2018 • 18:12 FOR ABONNENTER
Stor fond engageret i Nordlandshallens udvidelse
24. APR 2018 • 15:38 FOR ABONNENTER
Den nordlige havnefront løb med opmærksomheden
24. APR 2018 • 14:54 FOR ABONNENTER
Hellisen får overskud efter flere år med minus
24. APR 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

24. APR 2018 • 07:10
DMI: Hård kuling rammer Bornholm
23. APR 2018 • 18:32 FOR ABONNENTER

Ejer af sommerfuglepark får sin drøm opfyldt

Mest læste