Behandlingscenter lukker efter uro
Bodil og Kim Wiese fra Fontana. Foto: Allan Rieck

20. MAR 2017 • 10:31 • AF TOMMY KAAS

Behandlingscenter lukker efter uro

Behandlingscentret Fontana lukker. Beslutningen er taget, efter at der i 2016 var en del uro omkring Fontanas eksistens.

Det fortæller alkolog Bodil Wiese i en pressemeddelelse.

Fontana er et ambulant dagbehandlingscenter og er målrettet mennesker med alkohol- og hashafhængighed.

Det åbnede i Rønne i 2000, da alkologen Hanne Gyldenstrand slog dørene op til tilbuddet. Stedet blev i 2007 overtaget af Bodil Wiese.

– Det er ingen hemmelighed, at vi de seneste mange år er havnet i kommunens sparekatalog. 2016 var ingen undtagelse. Vi var heldige at overleve endnu engang.

– Der gik dog kun to måneder, så var der uro igen, da kommunen vil lave deres egen dagbehandling ved siden af minesotabehandlingen og for den samme pose penge hvilket vil sige, at så kunne garantien på de 20 patienter ikke effektueres fremadrettet, fortæller Bodil Wiese.

– Jeg blev indbudt til et samarbejdsprojekt men kan se, at der, hvor kommunen vil hen, der kan jeg ikke drive min virksomhed, fortæller Bodil Wiese.

Behandlingscenteret er beliggende ved Rønne Havn over for indsejlingen.

SENESTE NYHEDER

21. SEP 2017 • 20:02 KUN FOR ABONNENTER
Stort interview: International topmodel gør comeback på Bornholm
21. SEP 2017 • 16:01 KUN FOR ABONNENTER
Sådan kan modstanderne komme af med kunst i rundkørsel

MEST LÆSTE BORNHOLM


20. SEP 2017 • 18:09 KUN FOR ABONNENTER

Svanekeboere BZer byens tidligere sygehus

Mest læste