– Det var meningen jeg selv skulle trække mig
Foto: Jens-Erik Larsen

18. MAR 2017 • 15:11 • AF TOMMY KAAS

– Det var meningen jeg selv skulle trække mig

To bestyrelsesmedlemmer for Venstre på Bornholm meddelte fredag aften viceborgmester Søren Schow, at man ikke længere ønsker, at han skal være partiets spidskandidat.

Søren Schow fik muligheden for selv at melde nyheden ud og fik en frist til lørdag middag. Den valgte han ikke at gøre brug af.

– De to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf det ene er Vibeke Møller Jensen (partiets formand, red.), og jeg blev enige om, at jeg jo kunne melde ud, at jeg af hensyn til mit arbejde ikke længere ønskede at stille op som spidskandidat. Men det er jo ikke sandheden, fortæller Søren Schow til Bornholms Tidende.

Derfor valgte han ikke selv at sige noget, og det var altså derfor, at nyheden om, at Venstre har mistet tilliden til den nuværende viceborgmester, kom i form af en pressemeddelelse fra Vibeke Møller Jensen lørdag eftermiddag.

Fraværende til to møder
Søren Schow har misset to vigtige møder på det seneste: Dels generalforsamlingen forleden og dels et møde i kandidatudvalget den 13. marts.

Det blev af bestyrelsen betragtet som en uholdbar situation, men Søren Schow fortæller, at han til generalforsamlingen var på Malta på grund af sine politiske pligter i ø-netværket Island Commision, og til kandidatudvalgsmødet var han på arbejde.

Det var disse to udeblivelser, der blev tungen på vægtskålen for Venstre-bestyrelsen, og derfor var det altså meningen, at Søren Schow lørdag skulle trække sig.

– Men jeg har ingen problemer med Venstres politik eller med vores andre kommunalbestyrelsesmedlemmer, siger han.

– Men jeg har et problem med at skulle skrive under på nogle aftaler, som jeg ikke er bemyndiget til. Det kan jeg ikke. Og så vil jeg selvfølgelig ikke gå ud og sige, at jeg trækker mig af arbejdsmæssige årsager. Det ville være helt forkert, siger Søren Schow.

SENESTE NYHEDER

20. AUG 2017 • 11:54
Nyt løb i Nexø
19. AUG 2017 • 17:59
Oplev teater ved solnedgang idag

MEST LÆSTE BORNHOLM


13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste