Ny formand for Sind
Fra et tidligere arrangement med sangerinden Mathilde Falch hos Sind. Foto: Jens-Erik Larsen

20. MAR 2017 • 06:17 • AF FLEMMING KOFOED

Ny formand for Sind

Sind Bornholm har fået ny formand, og det er socialpædagog Morten Rasmussen som har overtaget hvervet.

Han har før været involveret i Sinds arbejde, både i landsorganisationens hovedbestyrelse og i lokalbestyrelse på Bornholm, samt i andre råd og bestyrelser.

– Vi i Sind Bornholm vil fremadrettet arbejde på flere forskellige tiltag som skal sætte lys og perspektiv på Sinds mærkesager og de problemstillinger som psykisk sårbare og deres pårørende har, siger den nye formand.

– Vi vil endvidere arbejde på at psykisk sårbare får flere muligheder for at bruge deres erfaringer konstruktivt fremadrettet i mestring af deres eget liv, og vi er i fuld gang med at etablere et samarbejde med alle relevante partere og i særdeleshed Psykiatri og handicap ved Bornholms Regionskommune, og det ser både spændende og lovende ud, lyder det fra Morten Rasmussen.


Mest læste