Bertel Haarder skal da have en vej på Bornholm
Foto: Berit Hvassum

17. MAR 2017 • 14:30 • AF TOMMY KAAS

Bertel Haarder skal da have en vej på Bornholm

Man skal hylde folk, mens de er i live. Det mener Bornholms Tidendes chefredaktør Søren Christensen, som i fredagens leder bakker op om et forslag om at opkalde en bornholmsk vej efter Folkemødets fader.

Det er Nils Kolind fra Sandvig, der på avisens debatsider mener, at Bornholm af høflighed over for tidligere minister Bertel Haarder opkalder et stykke af Strandvejen i Allinge forbi Domen og ned til Kampeløkken efter ham.

– Jeg synes, det er en glimrende idé at give Bertel Haarder en vej på Bornholm, lyder det fra Søren Christensen.

– Om det lige skal være et stykke af Strandvejen, er i min verden knap så vigtigt, men en form for anerkendelse ville være på sin plads.

– Og et mere passende tidspunkt end nu – i år – kommer formentlig ikke, fortsætter chefredaktøren.

– Folkemødets betydning for Bornholm er kæmpestor, og i de her dage bliver vi for alvor mindet om betydningen. Hver gang det bornholmske opsving omtales i diverse medier, og det sker næsten dagligt, nævnes Folkemødet som en af de store motorer.

Og da idéen til Folkemødet var Bertel Haarders – efter svensk forbillede i Almedalsveckan på Gotland – må det være på plads at hylde netop ham.

– Man behøver ikke at vente med de pæne ord, til det er for sent, og kunne det ikke være allerede denne sommer, at man sagde tak til Bertel Haarder og satte hans navn på en vej, spørger Søren Christensen.

AFSTEMNING

Hvad mener du? Skal vi opkalde en vej efter Bertel Haarder?

Ja
Nej



SENESTE NYHEDER

22. OKT 2017 • 14:04 KUN FOR ABONNENTER
Weekendens leder: En skål for Bornholm!
22. OKT 2017 • 11:47 KUN FOR ABONNENTER
Enighed: Store Torv fungerer ikke optimalt
22. OKT 2017 • 08:22
Enlig spritbilit i Nexø

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. OKT 2017 • 19:10
Martin vil lave gin i Tejn

Mest læste