Bornholms første cykelgade er stadig ikke særlig populær
Foto: Allan Rieck

15. MAR 2017 • 06:46 • AF ELISABETH KROGH

Bornholms første cykelgade er stadig ikke særlig populær

Tanken om at ændre Eskildsgade i Aakirkeby til Bornholms første cykelgade ser ikke ud til at have den store opbakning.

Aakirkebytinget har lagt over til Sydbornholms Turist- og Erhvervssammenslutning, SYTE at tage stilling, og på generalforsamlingen i weekenden deltog Hardy Pedersen, projektleder på projektet Bornholms Cykelveje for at orientere om tankerne bag en cykelgade i Aakirkeby.

Planen vil medføre, at de eksisterende fire p-pladser i gaden må sløjfes.

Som tidligere omtalt i Bornholms Tidende, er der skepsis overfor idéen, og den kom også frem på generalforsamlingen.

– Forretningerne i gaden lever af, at bilerne kan holde udenfor. Jeg mener, at der allerede er for få p-pladser, sagde el-installatør Lars Funch Jensen.

– Jeg tvivler på, at der er opbakning til det, sagde Brian Kofod, formand for borgerforeningen efter mødet.

Der blev ikke taget nogen beslutning på mødet.

Idéen med at gøre Eskildsgade til en cykelgade er, at ruten gennem Eskildsgade til Torvet allerede er en del af den eksisterende cykelrute på den regionale cykelvej mellem Rønne og Nexø. Og da Eskildsgade er meget smal, vil det være mere sikkert for cyklisterne.

Hvis Aakirkeby skal have en cykelgade, skal den gå fra Restaurant Gåsen i toppen af Jernbanegade, ned over Torvet og hele vejen gennem Eskildsgade.

I en cykelgade har cyklerne forrang. Bilerne må ikke køre hurtigere end cyklerne, og de må ikke overhale.

SENESTE NYHEDER

22. OKT 2017 • 14:04 KUN FOR ABONNENTER
Weekendens leder: En skål for Bornholm!
22. OKT 2017 • 11:47 KUN FOR ABONNENTER
Enighed: Store Torv fungerer ikke optimalt
22. OKT 2017 • 08:22
Enlig spritbilit i Nexø

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. OKT 2017 • 19:10
Martin vil lave gin i Tejn

Mest læste