Bornholmsk klub nomineret til Årets Fodboldklub
Foto: Jens-Erik Larsen

7. MAR 2017 • 12:49SPORT • AF ANDERS LILJEROTH

Bornholmsk klub nomineret til Årets Fodboldklub

Svaneke IK blev i går udnævnt som en af de nominerede i kategorien Årets Fodboldklub ved Dansk Fodbold Award 2017 i Horsens.

Dermed skal Svaneke konkurrere om hæder og ære med tre andre klubber fra henholdsvis Jylland, Sjælland og København.

Svaneke IK er gået fra at være en klub med ét veteranhold og to ungdomshold, til nu at have drengehold fra U9 til U15, et U13-pigehold samt et seniorhold. Og derudover tilbyder klubben fodbold fitness for kvinder, lyder det i nomineringen.

- Faktisk er klubben gået fra 43 til 122 medlemmer i løbet af 2016. Den udvikling er kommet gennem dygtige og engagerede trænere og ledere, der yder en kæmpe indsats for at få klubben til at fungere.

Så et stærkt frivilligt lederarbejde, og et øget medlemstal på 100 procent, var medvirkende til, at DBU Bornholm kårede Svaneke IK som Årets Fodboldklub 2016 på Bornholm.

Dansk Fodbold Award afholdes den 20. marts i Horsens.



Mest læste