Kaffeslottet er til salg igen – og prisen har taget et ordentligt hop
Foto: Jens-Erik Larsen

4. MAR 2017 • 17:26 • AF TOMMY KAAS

Kaffeslottet er til salg igen – og prisen har taget et ordentligt hop

7.950.000 kroner.

Så meget forventer liebhavermægleren Lilienhof at få for Kaffeslottet i Gudhjem, som netop er blevet sat til salg igen.

Ejendommen blev senest solgt i starten af 2014, hvor seks håndværksmestre fra Rødovre satte sig for at gennemrenovere den karakteristiske bygning.

Dengang lød salgsprisen ifølge Boliga på 1.550.000 kroner.

Ejendommen blev opført i 1912 af den københavnske kaffegrosserer Sahl og har siden været benyttet som blandt andet pensionat, lejrskole og galleri.

De nye ejere brugte stedet som fritidsbolig efter renoveringen, som i øvrigt indbragte folkene en ganske særlig hæder for det flotte arbejde.

De modtog nemlig Gudhjem By- og Mindeforenings forskønnelsespris i sommeren 2016, hvor Bornholms Tidende var forbi og fotograferede herligheden.

Se billedserien her.

Kaffeslottet byder på 302 kvadratmeter beboelse, nyt fjernvarmeanlæg, nye elinstallationer og en indretning med i alt syv værelser med dobbeltseng og fem badeværelser/toiletter, oplyser Lilienhof.

SENESTE NYHEDER

17. NOV 2017 • 17:55 FOR ABONNENTER
Niels Christian har åbnet Bornholms mindste bageri
17. NOV 2017 • 15:26 FOR ABONNENTER
Fredagens leder: Det er demokrati på bornholmsk
17. NOV 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald
17. NOV 2017 • 13:05 FOR ABONNENTER
Bente Helms skal stå skoleret dagen før valget

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. NOV 2017 • 17:42
Ny børnehave åbner til april

Mest læste