Magnus Cort måtte se forgæves efter massespurt
Fra lørdagens Omloop Het Nieuwsblad. Foto: Scanpix

26. FEB 2017 • 16:38SPORT • AF TOMMY KAAS

Magnus Cort måtte se forgæves efter massespurt

Hvis et stort felt var kommet samlet til mål i søndagens belgiske klassiker, Kuurne-Bruxelles-Kuurne, var Magnus Cort på forhånd spået gode chancer for en topplacering.

Men ligesom i gårsdagens Omloop Het Nieuwsblad var Peter Sagan og en række af løbets andre favoritter fast besluttede på, at der ikke skulle blive tale om en massespurt – så det blev der ikke.

I stedet snuppede verdensmester Sagan sejren i en suveræn spurt foran Jasper Stuyven og Luke Rowe, da et fem mand stort udbrud holdt hele vejen hjem.

En forfølgergruppe kørte i mål kort efter, og også feltet med Magnus Cort kom på grund af det taktiske spil i finalen tæt på til sidst. Afstanden fra Peter Sagan og ned til feltet var blot på 13 sekunder.

Magnus Cort kørte i mål som nummer 27 og var ligesom i går feltets bedste dansker.

Mest læste