Børnepornosag: Den tiltalte skal anholdes
Foto: Berit Hvassum

16. FEB 2017 • 13:24 • AF ANNA GUDMANN HANSEN

Børnepornosag: Den tiltalte skal anholdes

Den tiltalte i børnepornosagen skal anholdes med henblik på fremstilling i retten. Det afgjorde Retten på Bornholm i dag kl. 13.

Ved retsmødet i formiddags anmodede anklageren, Benthe Pedersen Lund, om anholdelse af den 34-årige mand, der er tiltalt for at have distribueret og udbredt børneporno og at have administreret hjemmesider med børnepornografisk materiale.

Grundlaget for anmodningen om anholdelse er, at den tiltalte ikke mødte op til sin retssag tidligere i dag, da han er i udlandet.

Forsvarer Ulrik Sjølin Pedersen vil kære afgørelsen ved landsretten. Det er anden gang, den tiltalte ikke møder op til sin retssag. Ved den sidste retssag i efteråret afgjorde Retten ved Bornholm også, at den tiltalte skulle anholdes, men afgørelsen blev lavet om, da forsvareren kærede til landsretten.

Ulrik Sjølin Pedersen regner med, at der vil gå mellem en uge og 14 dage, før der kommer en afgørelse fra landsretten.

Bliver afgørelsen ikke lavet om, efter forsvareren kærer beslutningen, skal den tiltalte anholdes uanset, hvor han befinder sig.

Det er ikke muligt at komme i kontakt med anklager Benthe Pedersen Lund.

SENESTE NYHEDER

24. MAJ 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald
24. MAJ 2017 • 13:13
Nu er Industrivej 11 til salg

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. MAJ 2017 • 07:30
Bil trillede i havnen

Mest læste