Borngros viser bornholmsk økologi frem i Tyskland
Fødevareminister Esben Lunde Larsen kiggede forbi den bornholmske stand. Foto: Borngros

16. FEB 2017 • 10:37 • AF TOMMY KAAS

Borngros viser bornholmsk økologi frem i Tyskland

Engros-virksomheden Borngros er i disse dage i Nürnberg, hvor den viser bornholmske produkter frem på den store økologimesse BIOFACH.

Borngros har taget produkter fra Johannes Dam & Søn, Bornholms Valsemølle, Bornholms Mosteri samt Smedens Ketchup med til Tyskland og melder om stor bevågenhed.

– Det er verdens største messe for økologiske fødevarer, og cirka 2.600 virksomheder præsenterer deres produkter for omkring 48.000 besøgende fra hele verden, fortæller Martin Esbjerg Johansen i en mail til Bornholms Tidende.

Borngros Marketing har en hjørnestand på den store, danske fællesstand med op mod 50 deltagere. Den organiseres af Økologisk Landsforening, hvor Borngros er medlem.

– Det er en tradition, at den danske stand åbnes af ministeren og således også i år. Det er et godt signal, at ministeren viser interesse for den store, danske stand, og det er et fint sted at vise, at Bornholm kan nogle ting, også når det gælder økologiske fødevarer, siger Martin Esbjerg Johansen.

– Der er ikke andre stande (blandt de danske) der har et geografisk udgangspunkt, som den bornholmske.
De to første dage tegner lysende, og det bliver til en del kontakter, der skal følges op på, når Borngros er tilbage i Rønne, fortæller Martin Esbjerg Johansen, som kan berette om interesse fra blandt andet Frankrig, Schweiz og USA.

SENESTE NYHEDER

22. OKT 2017 • 08:22
Enlig spritbilit i Nexø
21. OKT 2017 • 20:41 KUN FOR ABONNENTER
På tur gennem den farvestrålende efterårsskov
21. OKT 2017 • 19:49 KUN FOR ABONNENTER
Punktum for travsæsonen: Socialdemokraterne trak fra
21. OKT 2017 • 19:10
Martin vil lave gin i Tejn
21. OKT 2017 • 17:05 KUN FOR ABONNENTER
Kampvogn går i hi

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. OKT 2017 • 19:10
Martin vil lave gin i Tejn

Mest læste