Nyslået vinhandler vil lave vin på Balka
Foto: Tommy Kaas

15. FEB 2017 • 19:52 • AF JAKOB MARSCHNER

Nyslået vinhandler vil lave vin på Balka

Når Martin Barslund Jensen køber Bornholms Vinforsyning, søsætter han også en plan om at producere sin egen vin på Bornholm.

Den plan tager han hul på næste år.

– Jeg har lavet de indledende manøvrer til at plante vin på Bornholm i 2018. På noget land, som Ocean Prawns ejer ved Balka. Jeg har også haft en franskmand til at hjælpe mig med at finde en optimal jord, siger Martin Barslund Jensen.

– Så hvis alt går, som det skal, kan jeg begynde at sælge min egen vin i butikken om nogle år. Man kan begynde at producere 3-4 år efter man har plantet vinstokkene, men der går 8-10 år, før vinen bliver god, og det begynder at blive rigtig sjovt.

– Men ja: En gang i løbet af 2020'erne kan det godt være, at der kommer en flaske af min egen på hylderne herinde, siger Martin Barslund Jensen.

– Jeg har altid drømt om at arbejde med vin, også at producere og måske købe marker i udlandet. Den ide er lidt lagt på is nu, for nu vil jeg producere på Bornholm.


Martin Barslund (th.) her med ejendomsmægler Kim Moore-Kofod fra Nybolig Nexø i midten og vinhandler Søren Wolff. Foto: Jens-Erik Larsen


SENESTE NYHEDER

22. MAR 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM


Mest læste